Maleprocessen

Mine billeder er spirituelle, med en eksperimenterende og kreativ proces. Jeg fremhæver i forvejen dannede strukturer og former med andre produkter eller lader de vandige og transparente strukturer være det udtrykte billede. Lader farve og pensel skabe billedet, nogen gange bruger jeg en fugtig svamp som viskelæder, for at skabe skarpere konturer. Kunsten er at lade billedet male sig selv.

Processen er en selvforglemmende og selvfordybende maleproces. Samtidig en feminin proces, hvor det er oplevelsen der er det fremherskende.

Formål: Jeg har selv haft gode oplevelser med måden at male på, som jeg ikke har kunnet lægge fra mig igen, da det gav mig en helt unik oplevelse, dels udfordrede processen min evne til at være tro mod mit blu print, mit sande Selv, samtidig har processen et legende og eksperimenterende aspekt, og giver liv og god næring helt ind i sjælen. Sådan har det været for mig.